En naturlig samarbejdspartner

Som en af de ledende kisteleverandører i Danmark og som en del af Fredahl koncernen ser vi det som vort ansvar at holde en høj produktkvalitet, samt at varetage de miljømæssige aspekter ved kisteproduktionen.
Vi ønsker at være en tryg samarbejdspartner for vore kunder, samtidig med at vores ansatte skal have en god og sikker arbejdsplads.

Vi har som mål, at produkterne, som anvendes i forbindelse med begravelser, dvs. først og fremmest kister og urner, skal have en kort nedbrydningstid, så de hurtigt kan gå tilbage til det naturlige kredsløb. Dette er et vigtigt kriterium i valget af materialer, der indgår i produktionen. Danske myndigheder sætter samtidig særskilte krav til kisteproduktion, og samtlige vores kistemodeller er produceret efter disse forskrifter.

Et samarbejde med Heilskov A/S giver tryghed for at produkterne er fremstillet i henhold til gældende dansk lov for kirkegårde og krematorier.